Velsmagende Balltip i sous-vide

Når kød tilberedes i sous-vide er det ofte noget nemmere at styre temperaturen og dermed slutresultatet. Jeg bruger det mere og mere fordi det er så nemt. Jeg havde oprindeligt en amerikansk balltip, som jeg delte i to. Det gav to stege på lidt over 1 kg hver. Selvom jeg gav den knap 19 timer i sous-viden, så kan du godt nøjes med måske 12 timer, hvis du har travlt.  Kødet bliver flot rosa og er mørt som smør. 

Balltip er fyldt med smag, og når det tilmed laves på denne måde er mørheden helt i top. 

Ingredienser

  • ca. 1,2 kg balltip eller tyksteg

Tilberedning

  • Tilbered kødet en vakuumpose i 19 timer ved 52 grader. 
  • Tag kødet op hæld væsken fra og tør evt. kødet forsigtigt af. 
  • Brun stegen på en tør pande eller grill. Er der fedtlag på stegen så brun dette af først, så fedtet smelter af og kan brune de andre sider. Krydr med salt og peber. 
  • Når kernetemperaturen rammer 54 grader (brug et stegetermometer) så tag stegen til side og lad den hvile i minimum 8 minutter. 
  • Server stegen i skiver med passende tilbehør. 

 

 

Herrekokkendk på Instagram

Kategorier