Tømmermandsmad: BBQ flæskestegsburger

Har du også altid rester tilbage efter du laver flæskesteg, ribbenssteg, kamsteg, osv.? Ja, så gem resterne i køleskabet og brug dem næste dag i en burger. Det er hurtigt at lave, og smager fantastisk – om det kurerer tømmermænd er vist individuelt, men prøv da at se om det ikke virker for dig.

 

Der er ikke specielt meget tilberedning i denne ret, så alle kan være med her. 

Ingredienser

  • Resterne fra flæskesteg eller lignende
  • Mayonnaise 
  • Rødkål (evt. fra dagen før)
  • Æg (til spejlæg)
  • Barbequesovs 
  • Burgerboller

Tilberedning

  • Varm en grillpande godt op
  • Skær dit kød i strimler eller mindre dele. Vend kødet sammen med din favorit barbequesovs. Lav den selv eller tag den du nok alligevel har i køleskabet. Varm evt. kødet op hurtigt i en microovn eller på en pande. Det smager bedst når det er lidt lunt.
  • Del dine burgerboller og kom dem på den varme pande. Lad dem få grillstriber på hver side. 
  • Lav dit spejlæg.
  • Smør burgerbollerne med mayo.
  • Kom kødet på underbollen og rødkål ovenpå, og til sidst spejlægget. giv ægget lidt salt og peber og kom overbollen på.
  • Server straks!

 

Hvis du ikke lige har dit rødkål klar (gemt fra dagen før) så kommer der lige en hurtig måde at lave det på. Det får lige lidt smag og er dejligt sprødt.

Ingredienser (rødkål)

  • ¼ rødkål
  • ½-1 dl æbleeddike (smag til)
  • 1 stor spsk honning
  • salt/peber

Tilberedning (rødkål)

  • Snit rødkål i fine strimler
  • Bland eddike og honning og rør det godt sammen. 
  • Kom eddikeblanding henover rødkål. Smag til med salt og peber. 

 

Tip! Prøv den også med syltede agurker, rå løg og en sjat sød sennep.

Kategorier