Oksemørbrad og pappardelle

Jeg stod med resterne af en oksemørbrad efter jeg havde brugt det meste til bøffer. Resterne blev til en rigtig lækker pastaret, som bestemt kan anbefales. Retten er supernem at lave, så bare kom igang. 

Ingredienser

  • Oksemørbrad skåret i tynde skiver (200-300 gr, eller hvad du lige finder passende)
  • Pappardelle pasta
  • Olivenolie
  • Citronolie
  • Rødløg
  • Cherrytomater
  • Salt/peber
  • Persille
  • Balsamico
  • Fløde
  • En god håndfuld reven parmesan
  • Pinjekerner

Tilberedning

  • Mariner kødet i godt med olivenolie, en lille smule citronolie, salt/peber, hakket persille og nogen gode skvæt balsamico. Lad det trække i 30-60 min. i køleskabet.
  • Skær dine løg i mindre stykker og kom dem på en varm pande med olivenolie.
  • Sæt din pasta over. Kog det ikke i smadder. Når det er kogt færdig så hæld vandet fra. Vend det evt. i noget olivenolie, så det ikke klumper sammen.
  • Rist dine pinjekerner på en tør pande. Lad dem få lidt farve og blive lidt sprøde. Stil dem til side.
  • Kom kødet på sammen med løgene på en varm sautepande og lad det tage lidt farve.
  • Kom dine tomater med. og tilsæt lidt fløde.
  • Vend din pasta med og tilsæt parmesan. Vend det hele godt sammen og smag til med salt og peber. 
  • Kom frisk rucola oven på. Drys pinjekerner henover.
  • Server

 

Herrekokkendk på Instagram

Kategorier