Nem panang karry med kylling og jordnøddesmør

Panang karry er en mild karryret fra Thailand. Selvom der bruges rød karrypasta, så fremstår den på ingen måde stærk. Denne opskrift er en simpel udgave hvor der ikke skal anvendes særlig mange ingredienser. 

Ingredienser

  • 300 gr kyllingefilet eller kylling i strimler
  • 1 ds. kokosmælk
  • 4-5 gulerødder
  • 2 fed hvidløg
  • 1 rødløg
  • 2 tsk rød karrypasta
  • 2-3 spsk jordnøddesmør (gerne groft)
  • 1 spsk sukker
  • 1 lime
  • olie
  • basilikum, gerne thaibasilikum (til pynt)
  • ris (tilbehør)

Tilberedning

  • Steg kylling i olie ved høj varme i en gryde eller wok
  • Tag kyllingen op, og stil til side. 
  • Kom karrypasta og hakket hvidløg ned i din gryde/wok og varm det stille op i den olie du brugte til at stege kyllingen i. Tilsæt lidt kokosmælk så det ikke brænder på. 
  • Skræl og skær dine gulerødder i passende stykker. Skær dit løg i mindre både. 
  • Tilsæt løg og gulerødder og lad det simre i nogen minutter.
  • Tilsæt resten af kokosmælken og jordnøddesmør.
  • Rør godt i det, så jordnøddesmøret kommer ensartet ud i sovsen. 
  • Kom din kylling tilbage i sovsen
  • Lad det hele koge lidt ind og smag til undervejs med sukker og saften fra din lime. 
  • Server med ris og pynt med lidt basilikum.
  • Velbekomme.

Herrekokkendk på Instagram

Kategorier