Monkey Puzzle, Cabernet Sauvignon 2007

Fornyligt faldt jeg over denne sag. Det er en vin fra Chile som hedder Monkey Puzzle. Alene navnet faldt jeg lidt for, det lød i hvert fald anderledes og sjovt. Vinen er opkaldt efter i særligt træ i Chile. Når man dufter til vinen virker den behagelig og samtidig en anelse kraftig. Man fornemmer mørke bær og en anelse tobak og chokolade. Smagen er blød og samtidig markant og kraftig af forskellige bær – og eftersmagen er behagelig i lang tid. Det er en rigtig madvin, som vil gå godt til rigtig mange kødretter. Vinen er købt hos Easy Wine. Som en ekstra kan jeg også lige nævne at jeg har smagt Merlot’en, og den var slet ikke min kop te. Helt skæv eftersmag, men det er jo altid smag og behag. Denne Cabernet Sauvignon kan i hvert fald godt blive et genkøb.

Facts:

Smag: blød, kraftig og fyldt med forskellige bærnuancer
Passer til: Kødretter
Område: D.O. Loncomilla Valley, Chile
Årgang: 2007
Druer: Cabernet Sauvignon
Alkohol: 13%
Pris: omkring 50 kr. på tilbud

Herrekokkendk på Instagram

Kategorier