Disse er et hit til børnefødselsdage eller bare lige til når man er lidt lækkersulten.
Lad os bare springe ud i det.
Ingredienser
- 200 gr smør
- 2 æg (1 mere til pensling)
- 50 gr gær
- 5 dl mælk
- 75 gr sukker
- 45 gr marcipan
- 900 gr hvedemel
- 150-160 gr mørk chokolade (gerne 72%)
Tilberedning.
- Smelt smør i en kasserolle
- Bland gær og sukker (brug gerne en røremaskine)
- Kom mælken oveni smøret så det køler ned og er lunken.
- Kom smør og mælk ned til gær og sukker og rør det sammen.
- Kom et æg ad gangen og bland det godt sammen.
- Riv marcipan i.
- Tilsæt mel lidt ad gangen og rør dejen godt sammen.
- Hak chokoladen i forskellige stykker, og rør chokoladen sammen med dejen.
- Nu skal dejen hæve i 45 min.
- Form bollerne og læg dem på en bradepande beklædt med bagepapir.
- Lad bollerne efterhæve i 15 min.
- Brug et æg til pensling af bollerne.
- Bag dem ved 225 grader i cirka 13 min. (eller til de har fået en god farve) i midten af ovnen.
- Lad bollerne afkøle på en rist.