Bondebrød med maltmel

Jeg havde sat mig for at lave noget brød med maltmel. Jeg havde alligevel noget liggende som skulle bruges, inden det blev for gammelt. Her kommer mit bud på et brød som nærmest er lidt rugbrødsagtigt i smagen og duften. Samtidig er det blødt og lækkert. 

 

Ingredienser

  • 50 gr smør
  • 50 gr gær
  • 800 gr hvedemel
  • 200 gr maltmel
  • 5 dl mælk
  • 2 tsk sukker
  • 1 spsk salt

Tilberedning

  • Smelt smør ved lav varme i en kasserolle. Kom mælken i når smøret er smeltet og tag kasserollen af varmen.
  • Bræk gær i stykker ned i en røremaskine. Kom din smørblanding ned i, når den er lunken, og rør det hele godt sammen.
  • Kom sukker, salt og mel i, og ælt dejen godt.
  • Lad dejen skal hæve i 30 min.
  • Ælt dejen let igennem og form nu dine brød. Du burde få mindst 3-4 store runde brød.
  • Lav et par passende snit og lad dem efterhæve i minimum en time og gerne længere. Bag dem ved 220 grader i ca. 30 min. (på den nederste rille).

Husk at brødet smager bedst den dag det er bagt.

 

Kategorier